Apply - Esoft COM

Marketing- og Brandkoordinator

Kreativ, struktureret og relationsstærk Marketing- og Brandkoordinator til en virksomhed i vækst

Har du flair for at projektlede, og er du stærk i at udvikle indhold, der skaber den bedst mulige performance? Så er det lige præcis dig, vi har brug for til at hjælpe os med at skabe og eksekvere fremtidens indhold til ejendomsmæglerne i Danmark.

Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og vi har brug for nye hænder og kreative hjerner til vores team. Vi leder derfor efter dig, der vil være med på rejsen, og som kan være med til at løfte vores forretning til et endnu højere niveau.

Hvem er du, og hvad kan du?

Du har stærke koordineringsevner og kan jonglere med flere arbejdsopgaver på én gang. I denne sammenhæng er du struktureret, god til at holde overblik samt i stand til at prioritere din tid i en travl hverdag med mange deadlines. Du er ansvarsbevidst og er ikke bange for at tage ejerskab.

Du er initiativrig, kreativ og har en finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig inden for marketing og branding. Med din krøllede hjerne og dit øje for detaljen er du i stand til at omsætte det til gode løsninger for vores kunder. Dette skal udspringe sig af et ønske om at gøre en forskel og skabe resultater.

Da du vil have en bred kontaktflade mellem forskellige afdelinger og kunder, er det vigtigt, at du er en god relationsskaber, som formår at samarbejde med forskellige personer både internt og eksternt.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller konceptudvikling, suppleret med nogle års erhvervserfaring. En baggrund i et bureau er et plus, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi dig?

Du kommer til at arbejde i et dynamisk og internationalt miljø med særligt fokus på kreativitet, innovation, respekt og ligestilling. Vores værdier – kvalitet, troværdighed, åbenhed, innovation, omsorg og passion – er baseret på et grundlæggende ønske om at gøre en forskel for hinanden og for vores kunder.

Du bliver en del af teamet Media & Marketing, hvor vi sætter baren højt og har store ambitioner. Vi værdsætter teamspirit og god sparring mellem kolleger, så vi kan finde den bedste løsning sammen. Du bliver en vigtig rolle i vores fortsatte succes og vækst.

Din rolle har til formål at sikre udvikling, projektledelse og eksekvering og dermed overblik og struktur på tværs af marketing, kommunikation og branding på kædeniveau for to af vores store kunder. Derudover er det at sikre overordnet overholdelse af brandvalues og guidelines på tværs af kædernes butikker.

Du bliver kreativt ansvarlig på kædeniveau samt ansvarlig for den løbende dialog og opfølgning med kædekontoret med hensyn til udvikling, planlægning og performance. Internt i Esoft bliver du projektleder på alle kædens aktiviteter og skal også holde løbende kontrol med butikkernes.

Konkrete arbejdsopgaver

Din rolle som Marketing- og Brandkoordinator udmønter sig bl.a. i følgende arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse, opdatering og opfølgning af kvartalsplaner
  • Koordinering af marketingaktiviteter kampagneelementer
  • Opsætning af e-mail flows og -kampagner
  • Vedligeholdelse og eksekvering af kampagner på website samt løbende drift af sociale medier
  • Løbende KPI-opfølgning og afrapportering på kædeindsatserne
  • Research af trends, konkurrentovervågning, markedsundersøgelser og øvrig udvikling
  • Support til mæglerbutikkernes Mediekoordinatorer – herunder overvågning og opfølgning på kampagneaktiviteter, contentudvikling, performanceoptimering etc.

Skal du med på rejsen?

Kan du svare et rungende ja? Så send os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor / via vores hjemmeside.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, virksomheden, eller er du blot nysgerrig på at høre mere? Så er du velkommen til at kontakte vores Media & Marketingchef Kristian Pedersen på krp@esoft.com eller +45 25 55 91 46

Ansøgningsfrist er ultimo januar 2022, men vi holder løbende samtaler og ansættelse er hurtigst muligt.

Hvem er Esoft?

Esoft blev startet i år 2000, og vi har oplevet kontinuerlig vækst siden. Vi tæller 850+ medarbejdere fordelt på vores kontorer i Danmark, Sverige og Vietnam. Vi er en passioneret og handlingsorienteret virksomhed, der arbejder målrettet med at hjælpe ejendomsmæglere med at gøre det lettere at markedsføre, sælge og udleje ejendomme.

I mere end 20 år har vi arbejdet med at levere sælgende medieløsninger og effektive marketingværktøjer til og for ejendomsmæglere over hele verden, og vi er mæglernes foretrukne samarbejdspartner. Vi er en af verdens største leverandører af indhold, der gør boligdrømme til virkelighed, og vi er markedsledere i Danmark. Vi agter at fastholde og udvikle disse positioner, og det gør vi fremfor alt ved, at vi altid gør os umage i alt, hvad vi gør.

Besøg www.esoft.com for at lære mere om vores kultur og forretning.

Kontakt: Kristian Pedersen på krp@esoft.com eller +45 25 55 91 46

Contact:
Apply before: snarest muligt