Apply - Esoft COM

Kommunikationsspecialist

Er du en erfaren kommunikationsspecialist, som trives med at skabe sammenhængende og engagerende kommunikation på tværs af forskellige platforme? Har du en passion for indholdsproduktion og en naturlig evne til at udtrykke komplekse ideer klart og overbevisende? Hvis ja, så er du måske den person, vi søger til at styrke vores marketingafdeling.

Ansvar og primære opgaver

Som kommunikationsspecialist vil du spille en nøglerolle i at sikre konsistens i vores kommunikationsindsatser og øge produktionen af kvalitetsindhold. Dine opgaver vil omfatte:

  • Udvikling og vedligeholdelse af vores tone-of-voice.

  • Ansvarlig for både intern og ekstern kommunikation, herunder sociale medier, vores egne platforme, presse og markedsføring.

  • Sikring af lokal tilpasning af vores kommunikation i Norden.

  • Produktion af diverse kommunikationsmaterialer som blogposts, kundecases, whitepapers og one-pagers.

  • Assistere med udarbejdelsen af pitches og salgspræsentationer.

  • Planlægning og eksekvering af indhold til sociale medier, herunder ghostwriting af SoMe posts.

  • Bidrage med research og markedsundersøgelser.

  • Håndtering af oversættelser.

Din profil

Du har solid erfaring med sociale medier, specifikt LinkedIn og Metas platforme, samt en stærk forståelse for SEO og nøgleordsanalyse. Du er en dygtig skribent på dansk og engelsk og har kendskab til eller forståelse for de nordiske sprog. Personligt er du kreativ, tænker ud af boksen, og har en can-do attitude. Du arbejder godt selvstændigt såvel som i teams og er klar til at tilpasse dig i en hurtigt voksende virksomhed

Vi tilbyder

En spændende mulighed for at være en del af et dynamisk team i en virksomhed, der værdsætter innovation og kreativitet. Du vil have mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage med dine ideer i et miljø, hvor ingen to dage er ens.

Praktiske oplysninger

Stillingen er baseret i København i vores nye, flotte kontor i Sydhavnen. Vi arbejder hybridt, så der er mulighed for fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde.

Vi læser ansøgninger løbende og inviterer ligeledes til samtaler løbende.

Interesseret? Send dit CV og en motiveret ansøgning via linket nedenfor (vær opmærksom på at vi kun læser ansøgninger sendt via linket nedenfor). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Interim Head of Marketing – Nicolai Holmø (ngh@esoft.com).

Hos EFKT er vi forpligtet til at udvikle mangfoldigt talent på alle niveauer. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge, uanset alder, race, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap, religion eller etnicitet.

Om EFKT

EFKT er en innovativ virksomhed, der specialiserer sig i digital marketing. Vi arbejder på tværs af Norden for at skabe unikke og effektive marketingløsninger for vores kunder. Med et team af dedikerede professionelle stræber vi efter at levere fremragende resultater og bidrage til vores kunders succes.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Contact:
Apply before: 14. april 2024